Mine forældre havde altid presset mig til at præstere godt i skolen. Jeg tænkte ikke over det da jeg var yngre, men som jeg efterhånden blev ældre, gik det op for mig, at jeg udelukkende var et produkt af deres forventninger og krav. Og her stod jeg så; færdig med skolen, penge på lommen og med høje karakterer. Men det var ikke mig. Det var mine forældres beslutninger, der havde ført til denne situation. Det var ligeledes deres forventninger, som ville skabe min fremtid. Jeg hadede dem for det, og ville væk fra det hele.

Ligesom dig, havde jeg ingen planer for hvad jeg egentligt ville. Jeg vidste bare, at jeg skulle langt væk. Jeg ville prøve at leve uden mine forældres efternavn, uden fri adgang til penge, og uden bekymringer. Du tror måske, at du ikke har penge til at rejse. Men reelt handler det bare om at tage af sted ud i verden. Du vil blive forbløffet over, hvor meget man kan få foræret gratis, hvis man har tid til at finde de rigtige steder og de rigtige mennesker.

Naturligvis var der hårde perioder, og meget af det arbejde jeg udførte undervejs, var under dårlige omstændigheder, og til en dårlig løn. Der var også episoder, hvor jeg satte spørgsmålstegn ved min beslutning. Men i sidste ende, var det uden tvivl det hele værd. Jeg har været meget langt væk hjemmefra, og virkelig levet livet som et frit menneske. Jeg har fået nogle uforglemmelige oplevelser, både alene, men også sammen med mennesker jeg mødte på min rejse. Og jeg er overbevist om, at jeg påvirkede dem, i samme grad som de påvirkede mig. Blandt andet mødte jeg en pige, som jeg aldrig vil glemme. Det var desværre ikke det rigtige tidspunkt, eller det rigtige sted. Selv om vi i sidste ende udelukkende var venner, havde vi nogle fantastiske oplevelser sammen.

Alt i alt, kan jeg kun anbefale, at du tager af sted. Dog skal det pointeres, at jeg fortryder én ting ved min rejse. Jeg skrev aldrig hjem, hverken til min søster eller mindre forældre. Jeg var meget vred på min forældre, hvilket lå til grund for den beslutning. Men jeg har ondt af min søster. Jeg overvejede flere gange at ringe hjem, for jeg kunne jo bare hænge på, hvis det ikke var hende der tog telefonen. Det gik op for mig, at glæde kun er virkelig, når man deler den med andre. Set i bakspejlet skulle jeg nok have ringet hjem, men jeg kunne jo ikke vide, at jeg ville ende med at dø af sult i en efterladt bus. Jeg skulle virkelig have været mere forsigtig med de forbandede planter. Jeg mødte endda en bjørn, og den gad ikke engang angribe mig, fordi jeg var så ussel. Pigen jeg mødte blev senere forelsket i en vampyr, som hun havde sex med. Hvor fucked up er det ikke lige.