STX på Viborg katedralskole
Kære brobygningselev
Dine dage i brobygning indeholder rundvisning, introduktion til gymnasiet og ikke mindst undervisning i både kendte og nye fag. Du vil komme til at møde skolens elever både ude til undervisningen og rundt omkring på skolen. Og så vil du blive klogere på din fremtid.
Vi ved, at hverdagen som gymnasieelev ikke kun byder på lektier og undervisning, men også fællesskab og sjove stunder. Derfor fortæller vi dig også om de mange arrangementer og elevudvalg, du kan blive en del af på Viborg Katedralskole. Nogle af gymnasieeleverne vil selv fortælle dig om hverdagen på skolen og alt hvad det indebærer at være elev på Viborg Katedralskole.
Vi glæder os til at se dig – og husk én ting: spørg løs, hvis du er nysgerrig eller i tvivl.
Alt det praktiske
Når du ankommer til skolen på din første dag, skal du ikke gå ind på skolen. Du og dine klassekammerater mødes foran søjlerne ved skolegården, hvor vores elever vil stå klar for at tage imod jer. De vil stå med et skilt, hvor jeres hold og skole fremgår. Gå direkte hen til dem, når du ankommer, så sørger de for, at du kommer trygt videre til introduktionsmodulet på den første dag.
Vores forventninger
Vi forventer, at du deltager aktivt i undervisningen og medbringer skriveredskaber, lommeregner og en bærbar PC eller Mac.
Skoledagen
Vi starter kl. 8.00, og vi har lektioner af 70 minutters varighed. Spisepausen afholdes kl. 11.55-12.25.
Du vil modtage undervisning sammen med de andre elever i brobygning og få en mulighed for at tale med nogle af skolens elever.
Dagene slutter 13.35.
Vi glæder os til at møde dig!
Skemaer for brobygning
Find din skole (og klasse) nedenfor:
Viborg private Realskole 9u, 9x og 9z
Viborg private Realskole 9t, Vestre Skole
Nørreå Friskole, Søndre Skole, Vestervangskole, Vestfjendsskolen og Ørum Skole
Gudenådalens Fristkole, Hald Ege Skole, Houlkærskolen, Rødkærsbro Skole og Sødalskolen
Bjerringbro Skole, Karup Skole, Lysningen/Overlund Skole, Nordre Skole, Stoholm Skole og VpR 9y
Personlig rundvisning
Mærk stemningen indefra
Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.
Følg med i vores hverdag på Instagram
🇪🇸 Postkort fra Barcelona 🇪🇸
Nu er endnu flere postkort kommet frem. Denne gang fra 3.e, 3.x og 3.y som har været i Barcelona. ☀️
Som billederne viser, har de oplevet alt fra danseskole, Sagrada Familia og byvandring til korsang og museumsbesøg. ⛪️ 🕺
Vi håber, I har haft en fantastisk tur. 🤩
Viborg Drøm - af URO og Oskar Folmann 💫
Sikke et show - sikke en historie 🤩
💫 Lyskunst på VK - med URO og Folmann 💫
TAK for besøget - og oplevelsen!
Viborg er en flot by - det var vi mange der blev bekræftet i, da URO i aftes gav koncerten "Viborg Drøm" i skolegården på VK. 🤩
Vi tillader vi os dog også at være en lille smule stolte af vores tidligere elev, Oskar Folmann, som stod for den visuelle opsætning af forestillingen. Hold da op. ⭐️
Så....TAAAAAAAK - også til Viborg Animation Festival og Viborg UNESCO Creative City for det gode samarbejde. 🙂
🇮🇹 Postkort fra Italien 🇮🇹
Italien og sensommer kan noget.
Hele vores 3. årgang er lige nu på studierejse til forskellige europæiske destinationer. ☀️
3w pakkede kufferten med rejselyst, solcreme og godt humør - og drog til Italien. 🍕
Turen gik bl.a. forbi Den Spanske Trappe og Colosseum i Rom, ligesom Pompeji blev aflagt et besøg. 🏟️
Vi håber, I havde en god tur. 💫
🌟 Elevforestilling 🌟
WAUW!
Op mod 1.000 publikummer mødte op til første akt af “Lyskunst på VK” i aftes. 🤩
Vores seje 1.g’ere tog os igennem Viborg Katedralskoles 100-årige historie med elevforestillingen “Mure, minder og mennesker”. Musikken flot produceret af 2.e⭐️
Et show med et skønt mix af visuelle effekter, et billedmæssigt bagtæppe, som forbandt dyb fortid fortid og højaktuel nutid. Alt sammen produceret under kyndig vejledning Thomas Ahlmark og Jody Prody, vores kreative lærere - og tilsat professionelt lys fra Lystek A/S, som bragte produktionen det sidste og afgørende stykke op på Hack Kampmann’s 100-årige bygningsværk. 🏫 🔦
Vi siger bare TAK - og så glæder vi os vanvittigt til andet akt i “Lyskunst på VK” lørdag aften kl. 21.00, hvor URO i lørdag aften kl. 21.00 giver en unik koncert i skolegården. 🕘
Koncerten er en del af Viborg Animation Festival - og er stablet på benene takket være vores samarbejde med Viborg UNESCO Creative City.
