Historiens vingesus
Historiske nedslag
- 1060 Sådan begyndte Viborg Katedralskole
Kristendommen kom sydfra, og med den behovet for undervisning. Slesvig og Ribe Stifter oprettedes som de første. Aarhus og Viborg Stifter blev udskilt fra Ribe ca. 1060, og lige siden har der været domkirke i Viborg. Skoleundervisningen er sandsynligvis foregået lige så længe. Den ældste dokumenterede tidsangivelse, 1132, finder vi i den hellige Kjelds levned. Måske findes der en dag flere dokumenter om skolen i Viborg i Vatikanets enorme arkiver.
Skolen var en del af domkirkens omfattende aktiviteter, og biskoppen var den øverste leder. Skolens daglige drift sørgede en rektor og nogle hørere for. Undervisningen foregik i forskellige af de bygninger, bispestolene rådede over.
- 1860 Minervas grundlæggelse
Elevforeningen Minerva stiftedes 15. september 1860 af Jesper Elle og syv af hans kammerater fra ældste klasse. Jesper Elle blev den første formand, og medlemstallet voksede langsomt i den følgende tid. Foreningens formål var ”ved oplæsning af digtere at sætte medlemmerne i nøjere bekendtskab med litteraturen og ved mundtlig disputats at øve sig i at udtrykke sig i korthed”.
Det blev oplæsning af digte, der blev det dominerende, og aften efter aften samledes man og læste op for hinanden af tidens store digtere: H.C. Andersen, Oehlenschäger, Baggesen, Holberg, Winther, Bjørnson m.fl.
- 1926 VK's bygning på Gl. Skivevej 2 indvies
Viborg Katedralskole har siden 1926 haft til huse i den nuværende bygning på Gl. Skivevej 2.
Bygningen er tegnet af arkitekt Hack Kampmann.
Hack Kampmann døde desværre under opførelsen af skolen og nåede derfor ikke at se det færdige resultat.
Sønnen, Christian Kampmann, fulgte dog byggeriet til dørs - slutresultatet har siden 1926 været basen for undervisningen på Viborg Katedralskole.
- 1940 VK under besættelsen
Enkelte elever nåede ansvarsfulde poster i modstandsbevægelsen. Viborg Stifts Illegale Tidende, som var et af byens fremtrædende illegale blade, blev i 1944 redigeret af bagersvend Søren Vestergaard. I forbindelse med razziaen i Viborg d. 23. oktober 1944, hvor Gestapo arresterede 14 Viborgborgere og herved greb dybt ind i modstandsbevægelsens kerne, måtte Søren Vestergaard gå under jorden og forlade byen. Det illegale blad blev herefter overtaget af to af skolens elever, som fortsatte udgivelsen indtil befrielsen, uden tvivl med stor personlig risiko.
Personlig rundvisning
Mærk stemningen indefra
Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.
Følg med i vores hverdag på Instagram
Viborg Drøm - af URO og Oskar Folmann 💫
Sikke et show - sikke en historie 🤩
💫 Lyskunst på VK - med URO og Folmann 💫
TAK for besøget - og oplevelsen!
Viborg er en flot by - det var vi mange der blev bekræftet i, da URO i aftes gav koncerten "Viborg Drøm" i skolegården på VK. 🤩
Vi tillader vi os dog også at være en lille smule stolte af vores tidligere elev, Oskar Folmann, som stod for den visuelle opsætning af forestillingen. Hold da op. ⭐️
Så....TAAAAAAAK - også til Viborg Animation Festival og Viborg UNESCO Creative City for det gode samarbejde. 🙂
🇮🇹 Postkort fra Italien 🇮🇹
Italien og sensommer kan noget.
Hele vores 3. årgang er lige nu på studierejse til forskellige europæiske destinationer. ☀️
3w pakkede kufferten med rejselyst, solcreme og godt humør - og drog til Italien. 🍕
Turen gik bl.a. forbi Den Spanske Trappe og Colosseum i Rom, ligesom Pompeji blev aflagt et besøg. 🏟️
Vi håber, I havde en god tur. 💫
🌟 Elevforestilling 🌟
WAUW!
Op mod 1.000 publikummer mødte op til første akt af “Lyskunst på VK” i aftes. 🤩
Vores seje 1.g’ere tog os igennem Viborg Katedralskoles 100-årige historie med elevforestillingen “Mure, minder og mennesker”. Musikken flot produceret af 2.e⭐️
Et show med et skønt mix af visuelle effekter, et billedmæssigt bagtæppe, som forbandt dyb fortid fortid og højaktuel nutid. Alt sammen produceret under kyndig vejledning Thomas Ahlmark og Jody Prody, vores kreative lærere - og tilsat professionelt lys fra Lystek A/S, som bragte produktionen det sidste og afgørende stykke op på Hack Kampmann’s 100-årige bygningsværk. 🏫 🔦
Vi siger bare TAK - og så glæder vi os vanvittigt til andet akt i “Lyskunst på VK” lørdag aften kl. 21.00, hvor URO i lørdag aften kl. 21.00 giver en unik koncert i skolegården. 🕘
Koncerten er en del af Viborg Animation Festival - og er stablet på benene takket være vores samarbejde med Viborg UNESCO Creative City.
Ses vi til Lyskunst på VK i aften? 💡
Elevforestillingen er en del af Viborg Animation Festival - og er sat op i samarbejde med Viborg UNESCO Creative City - og med professionel support fra Thomas Ahlmark, Jody Prody - og Lystek A/S.
Be there…21.00…sharp. 🤩
