Et af de øjeblikke Agnes husker tydeligst, er arbejdet med skolens musical i 3.g.
Projektet begyndte med en lille gruppe på fire personer, men voksede efterhånden til næsten 200 mennesker, da premieredagen nærmede sig.
Lige før publikum blev lukket ind, stod alle samlet i en stor cirkel og ønskede hinanden held og lykke. Agnes husker, hvordan hun kiggede rundt og fik øjenkontakt med flere af de andre.
I deres øjne kunne hun se nervøsitet, glæde og forventning.
I det øjeblik vidste hun, at det hele var det værd. De stod der sammen, på tværs af forskelle, fordi de ville hinanden, skolen og den forestilling, de skulle give publikum.
VK havde samlet dem om et fælles projekt, og i det arbejde voksede de som mennesker.
Hun husker stadig følelsen, en blanding af stor glæde og nervøsitet.
Følelsen af, at noget nyt virkelig var begyndt.
