Et af de mest særlige øjeblikke kom ved vores dimissionsbal i juni 1992. Vi havde rejst et stort cirkustelt på plænen foran skolen.
Samtidig spillede det danske landshold en afgørende EM-kamp. I den ene ende af teltet stod et lille farve-tv i baren.
Efterhånden som kampen udviklede sig, samlede alle sig foran den lille skærm. Elever og lærere stod tæt sammen, arm i arm. Da Lars Elstrup scorede og sendte Danmark i semifinalen, brød teltet ud i jubel.
Da Danmark senere vandt EM, føltes det næsten som den perfekte afslutning på vores gymnasietid. For i de år virkede det virkelig som om alt var muligt.
