Min afsked med folkeskolen var også et farvel til trætte lærere. På VK mødte jeg lærere, for hvem intet var ligegyldigt.
Jeg husker især en studietur til Berlin. Vi så et teaterstykke af Bertolt Brecht i Østberlin. Vi havde læst Brecht i ugevis, og i teatret fik jeg øje på min tysklærer.
Hun satte sig i sædet og smilede. Hun var helt opslugt. Ingen nænnede at spørge, hvornår stykket sluttede, eller hvornår vi kunne komme videre på Bierstube. Nu skulle hun se Bertolt Brecht.
Jeg tænkte: Den begejstring vil jeg tage med mig.
Min engelsklærer elskede Hemingway. Min latinlærer tog os med til Rom, og på Forum Romanum slog han ud med armene og sagde:
“Nu er vi her!”
Den følelse satte sig fast.
