Student i 2018

Elin Svendsen Herskin

Elin Svendsen Herskin blev student fra Viborg Katedralskole i 2018 fra studieretningen Det Globale Samfund med engelsk og samfundsfag på A-niveau. I dag arbejder hun for Læger Uden Grænser efter studier i international politik og global sundhed i København og Genève.

Da verden pludselig fyldte mere

Især undervisningen i samfundsfag, engelsk og historie gjorde indtryk på mig. Vi fulgte nogle store begivenheder i verden tæt. Brexit, valget af Donald Trump i USA, flygtningekrisen og den politiske udvikling i Europa. Jeg kan huske følelsen af, at verden pludselig virkede mere urolig og usikker. Det gjorde noget ved mig. Det styrkede min interesse for international politik og gav mig en lyst til at forstå verden bedre – og måske også være med til at gøre en forskel.

       “

Har du et råd til dit 17-årige jeg?

Du behøver ikke bekymre dig så meget om at passe ind eller sammenligne dig med andre. Gymnasiet er en fantastisk tid. Men livet bliver kun større og endnu mere spændende herfra.
- Elin Svendsen Herskin