Min relation til VK var tæt. Jeg boede på skolens kollegium, og det gør noget særligt ved én som ung. Skolen bliver ikke bare et sted, man går til undervisning. Den bliver en del af hverdagen.
Lærerne er autoriteter i klasselokalet. Men fire timer senere kan man stå i køkkenet og poppe popcorn sammen med dem, mens man diskuterer, om der virkelig burde være flere snacks til deres yndlingsfilm.
Det fællesskab gør noget ved én. Mange af rollerne fra VK slipper man aldrig helt.
