Student i 2000

Søren Dinesen Østergaard

Jeg hedder Søren Dinesen Østergaard og er matematisk student fra Viborg Katedralskole fra år 2000. Aktuelt bor jeg lidt nord for Aarhus og arbejder som professor ved Aarhus Universitet, hvor jeg forsker i psykiatri.

Se mere info ved at trykke på knappen herunder.

Var der nogen eller noget på VK, der fik dig til at tænke anderledes eller gro som menneske?

Jeg var meget glad for mange af lærerne – særligt Jan Hupfeldt Nielsen, der underviste mig i italiensk i tre år. Han var meget kompetent, humoristisk og forstod at gøre undervisningen appellerende for os elever. Jeg har efterfølgende boet i Italien i et par korte omgange og taler stadig sproget på et fornuftigt niveau. Det er en stor gave.

       “

Har du et råd til dit 17-årige jeg?

Ikke det helt store. En af glæderne ved ungdommen er netop, at man ikke ved så meget – og da slet ikke, hvad livet og fremtiden bringer.
- Søren Dinesen Østergaard