flere veje at gå

Studieretninger på VK 

På Viborg Katedralskole opretter og udbyder vi en bred vifte af studieretninger inden for både naturvidenskab, samfundsvidenskab, sprog, musik og sport.

Da vi er en stor skole, kan vi hvert år opfylde tæt på alle elevers ønsker. Vi sammensætter desuden vores studieretninger, så du får fag, der giver dig adgang til flere videregående uddannelser.

Studieretningerne består af 2-3 fag, og dine studieretningsfag spiller sammen på tværs af undervisningen.

Udover dine studieretningsfag har du en række obligatoriske fag og valgfag. Er du nysgerrig på, hvordan du kan sammensætte din studieretning, kan du prøve studieretningsprogrammet, som du finder længere nede på siden.

Studieretninger

Studieretningsprogrammet

Personlig rundvisning

Mærk stemningen indefra

Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.

Følg med i vores hverdag på Instagram

🌍 Sprogrejse 🌍

Kufferterne er pakket. 🧳

Denne uge sætter vores 2.g'ere kursen mod Berlin, Malaga, Bologna og Paris.
Ønsk vores elever en god sprogrejse - vi glæder os til at høre fra Jer. ☀️

Husk i øvrigt, at ansøgningsfristen for optagelse på STX til sommer er den 1. marts kl. 12.00
Vil du vide mere om VK og vores studieretninger - så tjek vores hjemmeside ud:
https://viborgkatedralskole.dk

Elevtrivselsundersøgelse 2025

Hvert år gennemføres den obligatoriske nationale trivselsmåling med deltagelse af alle skolens elever. Resultaterne afspejler en meget tilfredsstillende elevtrivsel på skolen.
I undersøgelsen for 2025 ligger Viborg Katedralskole højt med et trivselsindeks på 75 mod et landsgennemsnit på 74. Hvilket fortsætter en klar tendens: Eleverne på Viborg Katedralskole trives.

Undersøgelsen er baseret på en lang række spørgsmål opdelt i 8 hovedindikatorer på trivsel, og målingen giver på mange måder et godt grundlag for det videre trivselsarbejde på skolen med inddragelse af såvel elever som medarbejdere og ledelse.

I forbindelse med elevtrivselsundersøgelsen udarbejdes klasserapporter for hver af skolens klasser. Disse klasserapporter danner grundlag for generelle drøftelser i klasseteamet vedrørende klassens trivsel og eventuelle indsatser.

Klasserapporten berører temaer som motivation, social trivsel, faglig udvikling, undervisning og lærere og giver et godt grundlag for videre drøftelser og opfølgning i klasserne.

Elevtrivselsundersøgelse 2025
Elevtrivselsundersøgelse 2024
Elevtrivselsundersøgelse 2023
Elevtrivselsundersøgelse 2022
Elevtrivselsundersøgelse 2021
Elevtrivselsundersøgelse 2020