Videregående uddannelse med denne retning
Med matematik på A-niveau samt fysik og kemi sikrer du dine fremtidsmuligheder, da du stort set har alle døre åbne. Science-studieretningen giver dig en solid naturvidenskabelig grunduddannelse, der er det bedste fundament for en videregående naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Så drømmer du f.eks. om at blive læge, ingeniør, forsker, datalog, eller er du som de fleste meget i tvivl, så er studieretningen oplagt.
Se her hvad studieretningen eksempelvis kan åbne for:
Science med Fysik A: Adgangskortet
Science med Kemi A: Adgangskortet
Science med Fysik B og Kemi B: Adgangskortet (her skal du opgradere et fag til A-niveau. Enten fysik, kemi, engelsk eller 2. fremmedsprog)
Vær opmærksom på, at du gennem andre valgfag eller opgraderinger af fag kan åbne andre muligheder.
Biotek
Biotek-studieretningen har i høj grad fokus på den praktiske anvendelse af naturvidenskaben. I studieretningen kan f.eks. arbejdes med så forskellige spørgsmål som: Hvordan gensplejser man? Hvad kan genetisk fingeraftryk bruges til? Hvordan kan man behandle diabetes og udvikle fremtidens medicin? Hvordan brygger man øl? Og hvordan kan bioteknologi sikre vores energibehov?
Denne retning er dermed for dig, der synes, det kunne være spændende at arbejde med f.eks. lægemiddeludvikling, immunsystemet, sygdomme og brugen af mikroorganismer i industrien, eller som er nysgerrig på, hvordan videnskaben kan løse fremtidens sundheds- og miljøudfordringer. I undervisningen i faget bioteknologi kombineres teori og laboratoriearbejde, og du får indsigt i, hvordan biologiske og kemiske processer anvendes i forskning og i industrien. Matematik giver dig samtidig en omfattende teoretisk basisviden og udvikler din logiske og abstrakte tænkning gennem modeller og databehandling, mens fysik giver indsigt i bl.a. kernefysik, radioaktivitet, bølger og energi.
Videregående uddannelse med denne retning
Bioteknologi-studieretningen giver dig en stærk naturvidenskabelig baggrund, der åbner for videregående uddannelser inden for bl.a. sundhed, medicin, biologi, ingeniørvidenskab, fødevareproduktion og forskning. Med matematik på A-niveau, fysik og bioteknologi har du stort set alle døre åbne. Se her hvad studieretningen yderligere kan åbne for: Adgangskortet
Vær opmærksom på, at du gennem andre valgfag eller opgraderinger af fag kan åbne andre muligheder.
“
Hvad siger eleverne selv?
“Sammenspillet mellem det sociale og det faglige er noget af det, som er unikt ved VK. Der er fedt at komme ind i en klasse, hvor man på ingen måde er den eneste, som er engageret i science.”
– Josefine, student 2025
Hør eleverne fortælle om livet på VK
Personlig rundvisning
Mærk stemningen indefra
Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.
Følg med i vores hverdag på Instagram
🇪🇸 Postkort fra Barcelona 🇪🇸
Nu er endnu flere postkort kommet frem. Denne gang fra 3.e, 3.x og 3.y som har været i Barcelona. ☀️
Som billederne viser, har de oplevet alt fra danseskole, Sagrada Familia og byvandring til korsang og museumsbesøg. ⛪️ 🕺
Vi håber, I har haft en fantastisk tur. 🤩
Viborg Drøm - af URO og Oskar Folmann 💫
Sikke et show - sikke en historie 🤩
💫 Lyskunst på VK - med URO og Folmann 💫
TAK for besøget - og oplevelsen!
Viborg er en flot by - det var vi mange der blev bekræftet i, da URO i aftes gav koncerten "Viborg Drøm" i skolegården på VK. 🤩
Vi tillader vi os dog også at være en lille smule stolte af vores tidligere elev, Oskar Folmann, som stod for den visuelle opsætning af forestillingen. Hold da op. ⭐️
Så....TAAAAAAAK - også til Viborg Animation Festival og Viborg UNESCO Creative City for det gode samarbejde. 🙂
🇮🇹 Postkort fra Italien 🇮🇹
Italien og sensommer kan noget.
Hele vores 3. årgang er lige nu på studierejse til forskellige europæiske destinationer. ☀️
3w pakkede kufferten med rejselyst, solcreme og godt humør - og drog til Italien. 🍕
Turen gik bl.a. forbi Den Spanske Trappe og Colosseum i Rom, ligesom Pompeji blev aflagt et besøg. 🏟️
Vi håber, I havde en god tur. 💫
🌟 Elevforestilling 🌟
WAUW!
Op mod 1.000 publikummer mødte op til første akt af “Lyskunst på VK” i aftes. 🤩
Vores seje 1.g’ere tog os igennem Viborg Katedralskoles 100-årige historie med elevforestillingen “Mure, minder og mennesker”. Musikken flot produceret af 2.e⭐️
Et show med et skønt mix af visuelle effekter, et billedmæssigt bagtæppe, som forbandt dyb fortid fortid og højaktuel nutid. Alt sammen produceret under kyndig vejledning Thomas Ahlmark og Jody Prody, vores kreative lærere - og tilsat professionelt lys fra Lystek A/S, som bragte produktionen det sidste og afgørende stykke op på Hack Kampmann’s 100-årige bygningsværk. 🏫 🔦
Vi siger bare TAK - og så glæder vi os vanvittigt til andet akt i “Lyskunst på VK” lørdag aften kl. 21.00, hvor URO i lørdag aften kl. 21.00 giver en unik koncert i skolegården. 🕘
Koncerten er en del af Viborg Animation Festival - og er stablet på benene takket være vores samarbejde med Viborg UNESCO Creative City.



