Solidt fundament for din fremtid

Hvorfor vælge STX?

Med en 3-årig STX-uddannelse i bagagen sikrer du dig det bedst mulige afsæt og fundament for din fremtid.

Kombinationen af fag og niveauer betyder, at STX er den ungdomsuddannelse der åbner flest døre for dig efterfølgende. Uanset, om du ønsker at læse medicin, jura, økonomi eller noget helt fjerde.

Elever, der gennemfører en STX-eksamen, klarer sig også markant bedre på den videregående uddannelse, de vælger efter gymnasiet.

Af de nyeste tal fra Danmarks Evalueringsinstitut fremgår det, at STX-studenter på deres første år på deres videregående uddannelse i gennemsnit præsterer over 0,5 karakterpoint højere end studenter med HHX-, HTX- eller HF-baggrund.

På Viborg Katedralskole er vi meget optaget af at bevare netop dén position.

din udvikling er i gode hænder

Passion og faglighed

Vi gør os stor umage med at skabe det bedst mulige fundament for en god fremtid for dig som elev, hvor din udvikling og læring drives af: 

  • Et dedikeret og erfarent lærerkorps med høj faglighed og passion for deres fag
  • Et inkluderende studiemiljø med fokus på fællesskab – og med plads til forskellighed og tryghed til at fejle
  • Et mangfoldigt uddannelseskatalog, hvor du som elev kan vælge din helt egen vej gennem dit 3-årige uddannelsesforløb

Vores 12 forskellige studieretninger – med et tilhørende katalog af valgfag – giver dig en bred ballast af viden.
Samtidig opnår du en værdifuld dannelse i at få mest muligt ud af dine studier. Både på den korte og lange bane.

Lægger vi oveni, at VK samtidig insisterer på at involvere vores elever i skolens sociale aktiviteter – så garanterer vi også, at du står tilbage med meget mere end blot en uddannelse efter en fuldført studentereksamen fra VK.

Vi tøver ikke med at sige, at en gennemført STX-eksamen fra VK giver dig det bedst mulige fundament til at tage næste skridt på din uddannelsesvej. – En vej der i sidste ende spiller en afgørende rolle i, hvilket job og hvilket fag du får mulighed for at beskæftige dig med.

STX er med andre ord svaret på at sikre dig det bedste og mest solide fundament for din fremtid.

Uddannelsesguiden kan du se, hvilke videregående uddannelser du får adgang til – via den studieretning, som du har interesse for.

Personlig rundvisning

Mærk stemningen indefra

Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.

Følg med i vores hverdag på Instagram

📚 ATU 📚

3 af vores unge talenter har nu afsluttet et 2-årigt forløb på ATU (Akademiet for Talentfulde Unge) ⭐️. ATU er et forløb fyldt med forelæsninger, aktiviteter og fællesskab for fagligt motiverede elever ✏️.

De 3 elever som fik overrakt deres diplom i denne omgang er:
Oliver Langeland Heuer, 3y
Maja Bondrup Nørregaard, 3u
Anna Vesterager Find, IB2

Stort tillykke 🤩

Vil du vide mere om de mange muligheder der findes på Viborg Katedralskole? Så kom til vores Orienteringsaften på mandag d. 26. januar fra kl. 19 - 21. Vi glæder os til at se dig og dine forældre 🙂.