Særlige tilbud
ArtGK
Vil du gerne dygtiggøre dig inden for musik, billedkunst eller scenekunst, samtidig med at du tager en gymnasieuddannelse? Så kan ArtGK være noget for dig.
I et tæt samarbejde mellem Kulturskolen Viborg og Viborg Katedralskole kan du netop begge dele. Vi tilbyder bl.a. muligheden for et 4-årigt forløb, hvor undervisningen tilrettelægges, så du gemmer nogle fag til 4.g og derfor har færre fag og lektier i 2. og 3.g.
Henvend dig gerne til vores ArtGK-koordinator Jan Hupfeldt Nielsen, hvis du vil høre mere: jh@vibkat.dk.
Du kan også blive klogere på, hvad Kulturskolen Viborg tilbyder her.
Team Danmark
Viborg Katedralskole er som den eneste skole i området udnævnt til Team Danmark-uddannelsespartner. Vi har på skolen Team Danmark-elever inden for mange forskellige sportsgrene såsom fodbold, svømning, håndbold, roning, skydning, gymnastik og dans.
Du vælger selv som Team Danmark-elev, om du ønsker at tage gymnasiet over tre år eller fire år. Beslutningen tages i løbet af 1.g. Skolen hjælper med råd og vejledning.
Du har desuden mulighed for supplerende undervisning, hvis du deltager i forbundsaktiviteter på skoledage. De fleste Team Danmark-elever vælger en af sportsstudieretningerne, men du er selvfølgelig også velkommen til at vælge en af skolens mange andre studieretninger. For mere information, hjælp og vejledning omkring Team Danmark-godkendelse er du og din familie velkomne til at kontakte uddannelseschef Anders Høgenhaug Johnsen (ah@vibkat.dk)

Akademiet for Talentfulde Unge
Akademiet for Talentfulde Unge (ATU) er for elever, der ønsker flere faglige udfordringer.
Tilbuddet er målrettet gymnasieelever, der er dygtige og engagerede i de fleste fag i skolen, og som samtidig gerne vil "nørde" med andre elever med samme interesser.
ATU samarbejder med både videregående uddannelser og private virksomheder og giver deltagerne mulighed for at møde nogle af landets fremmeste forskere og mest innovative virksomheder.
Læs mere om ATU her.
Astra Science Talenter
Viborg Katedralskole er certificeret Science- og Talent-gymnasium, og som elev på VK, har du mulighed for at deltage i forløb og camps for Science Talenter i Sorø. Tilbuddet er til talentfulde elever indenfor de naturvidenskabelige fag.
Se en oversigt over camps og læs mere her.
SubUniversity
SubUniversity er for udvalgte talentfulde elever, der primært kommer fra ikke-akademiske hjem, men som har potentiale til at gennemføre en lang videregående uddannelse. Forløbet har derfor til formål at give deltagerne indsigt i, hvad en universitetsuddannelse indebærer. Talentforløbet foregår i 2.g, hvor eleverne deltager i en række workshops, aktiviteter og foredrag på Aarhus Universitet. Eleverne tildeles to universitetsstuderende, som igennem hele forløbet fungerer som deres mentorer. Læs mere om SubUniversity her.
Cambridge C1 Advanced English
Hvis man har et fornuftigt niveau i engelsk, er der mulighed for at tilmelde sig et forløb på ca. 50 timer i C1 Advanced. Forløbet begynder i midten af 1.g eller 2.g og afsluttes ca. et år senere. Undervisningen er en gang om ugen om eftermiddagen efter skoletid, og ved afslutningen af forløbet kan man tilmelde sig eksamen (pris ca. 2700 kr.) og sikre sig et "Cambridge Certificate". Forløbet forbereder eleverne til prøvens forskellige opgavetyper, som alle har et rent sprogligt fokus, og er relevant for elever, der ønsker at blive dygtigere til engelsk eller søger adgang til videregående uddannelser i udlandet.
Projektledelse for elever
Mange af de aktiviteter, der foregår på skolen uden for undervisningen, er hos os drevet af elever. Vi sørger for, at elever som står i spidsen for store elevudvalg o.lign. bliver klædt godt på med en projektlederuddannelse, der bl.a. giver dem en række generelle styringsværktøjer, der også er særdeles anvendelige i andre sammenhænge og efter gymnasiet.
Andre aktiviteter og tilbud
Ud over vores mange talenttilbud er der også mulighed for at deltage i forskellige konkurrencer. Flere klasser og hold deltager årligt i blandt andet SamfundsCup, Unge forskere, Science Cup, Business Innovation Games, Viborg Innovationsfestival, Kørners Kunstkonkurrence og Drughunters (Lundbeck). Flere af vores sproghold deltager ligeledes i Dyrk Sproget og i International Language Competition, ligesom vi sender elever afsted til den årlige Sprogcamp for gymnasieelever (Hjørring gymnasium i samarbejde med AAU).
Personlig rundvisning
Mærk stemningen indefra
Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.
Følg med i vores hverdag på Instagram
🇪🇸 Postkort fra Barcelona 🇪🇸
Nu er endnu flere postkort kommet frem. Denne gang fra 3.e, 3.x og 3.y som har været i Barcelona. ☀️
Som billederne viser, har de oplevet alt fra danseskole, Sagrada Familia og byvandring til korsang og museumsbesøg. ⛪️ 🕺
Vi håber, I har haft en fantastisk tur. 🤩
Viborg Drøm - af URO og Oskar Folmann 💫
Sikke et show - sikke en historie 🤩
💫 Lyskunst på VK - med URO og Folmann 💫
TAK for besøget - og oplevelsen!
Viborg er en flot by - det var vi mange der blev bekræftet i, da URO i aftes gav koncerten "Viborg Drøm" i skolegården på VK. 🤩
Vi tillader vi os dog også at være en lille smule stolte af vores tidligere elev, Oskar Folmann, som stod for den visuelle opsætning af forestillingen. Hold da op. ⭐️
Så....TAAAAAAAK - også til Viborg Animation Festival og Viborg UNESCO Creative City for det gode samarbejde. 🙂
🇮🇹 Postkort fra Italien 🇮🇹
Italien og sensommer kan noget.
Hele vores 3. årgang er lige nu på studierejse til forskellige europæiske destinationer. ☀️
3w pakkede kufferten med rejselyst, solcreme og godt humør - og drog til Italien. 🍕
Turen gik bl.a. forbi Den Spanske Trappe og Colosseum i Rom, ligesom Pompeji blev aflagt et besøg. 🏟️
Vi håber, I havde en god tur. 💫
🌟 Elevforestilling 🌟
WAUW!
Op mod 1.000 publikummer mødte op til første akt af “Lyskunst på VK” i aftes. 🤩
Vores seje 1.g’ere tog os igennem Viborg Katedralskoles 100-årige historie med elevforestillingen “Mure, minder og mennesker”. Musikken flot produceret af 2.e⭐️
Et show med et skønt mix af visuelle effekter, et billedmæssigt bagtæppe, som forbandt dyb fortid fortid og højaktuel nutid. Alt sammen produceret under kyndig vejledning Thomas Ahlmark og Jody Prody, vores kreative lærere - og tilsat professionelt lys fra Lystek A/S, som bragte produktionen det sidste og afgørende stykke op på Hack Kampmann’s 100-årige bygningsværk. 🏫 🔦
Vi siger bare TAK - og så glæder vi os vanvittigt til andet akt i “Lyskunst på VK” lørdag aften kl. 21.00, hvor URO i lørdag aften kl. 21.00 giver en unik koncert i skolegården. 🕘
Koncerten er en del af Viborg Animation Festival - og er stablet på benene takket være vores samarbejde med Viborg UNESCO Creative City.
