CYY01875

Åbent Hus

Til Åbent Hus får du rig mulighed for at opleve Viborg Katedralskole og blive klogere på hverdagen som gymnasieelev

CYY00932

Lørdag 11. november 2023 kl. 10-14

Viborg Katedralskole

Gl. Skivevej 2

8800 Viborg

Ankomst

Vi står klar til at tage imod dig og din familie ved skolens hoveddør. Den finder du midtfor i vores skolegård. Indenfor står elever og personale klar til at tage imod jer - og bare rolig, hvis døren binder, så er det ikke fordi den er låst, men blot tung at åbne. 

Parkering

Der er rig mulighed for at parkere på skolens område. Hvis I har svært ved at finde en parkeringsplads, er der mulighed for at parkere på Sankts Olufs Bakke. 

Kollegiet

Udover at opleve skolen, fagene og meget mere, så har du og din familie også mulighed for at besøge skolens kollegie, hvor du også kan få en rundvisning af en kollegieelev. 

Idrætsgymnasiet

Det er ligeledes muligt at blive klogere på muligheden for at gå på Idrætsgymnasiet. Et helt unikt tilbud, hvor du kan kombinere din skolegang med din sport. 

Tilmelding

Det er ikke nødvendigt at tilmelde jer på forhånd. I møder blot op ved hovedtrappen, så sørger vi for at tage godt imod jer.

Det kan I opleve til Åbent Hus

Til Åbent Hus står både lærere og elever klar til at gøre dig klog på livet som gymnasieelev på Viborg Katedralskole. Du har mulighed for at blive klogere på både STX og IB, du kan dykke ned i de enkelte fag, snakke med en studievejleder om dine specifikke ønsker og overvejelser.

I har tre muligheder, når I ankommer til Åbent Hus:

  1. I kan starte med et stx-oplæg.
  2. I kan starte med en guidet rundvisning.
  3. I kan starte med selv at gå rundt og kigge.

Uanset hvad I starter med, så kan I vælge de to andre muligheder efterfølgende. Der er også rig mulighed for at hvile benene og tage indtrykkene ind, mens I nyder en forfriskning i vores flotte bibliotek.

Når I træder ind af dørene bliver I guidet godt på vej, så I får lige præcis det ud af jeres besøg, som I ønsker. 

Vi glæder os til at se jer! 

CYY00782
CYY00972
CYY01823

Fag på VK

Du og din familie har muligheden for at møde lærere og elever fra skolens mange fag. De er delt op i fire overordnede områder.

Naturvidenskab, 3. sal

Fysik, kemi, matematik, biotek, informatik - listen over de naturvidenskablige fag, du vil møde, er lang. Elever og lærere står både klar til at tage en snak, men også med eksperimenter og i lokaler, der giver dig en fornemmelse af dagligdagen og undervisningen som naturvidenskablig elev. 

Kunsteriske fag, festsalen på 3. sal

Her har vi samlet alle vores kunstneriske fag samt elever fra Kulturskolen, som dyrker deres passion inden for musik, scenekunst eller billedkunst, mens de tager deres gymnasiale uddannelse. Du vil i festsalen møde billedkunst, musik, mediefag og drama.

Sprog, 2. sal

Ciao, parla italiano? På 2. sal kan du møde lærere og elever fra vores mange sprog. Om du ønsker at forsætte med tysk eller fransk, eller om du har lyst til at lære et nyt sprog, så kan du blive klogere på dine mange muligheder her. Spansk, kinesisk, italiensk, tysk, fransk, latin, græsk, engelsk - ja, mulighederne er mange. 

Samfundsfag, 2. sal

På 2. sal står vores samfundsfagslærere og elever klar til at gøre dig klogere på, hvad det vil sige at have samfundsfag, innovation og erhvervsøkonomi på gymnasiet. Du kan høre mere om økonomi, politik, international politik og sociologi, som er de stor emner inden for samfundsfaglige studieretninger. 

Andet

Studievejledning, 2. sal

Skulle I have spørgsmål til sammensætningen af fag, de nye omfordelingsregler eller 4-årige forløb, så kig forbi vores studievejledere på 2. sal. De vil i den grad kunne hjælpe jer med jeres overvejelser.

Café, biblioteket på 2. sal

Der er mange indtryk på sådan en dag. Tag derfor en kop kaffe eller en sodavand i vores smukke bibliotek, hvor I kan finde ro til at fordøje alle indtryk og eventuelle spørgsmål. 

I biblioteket vil I også møde en af vores mange elevudvalg, nemlig Radio Wad Up, og hvis I er klar på en udfordring, kan I prøve lykken i deres musik-lykkehjul. 

StarLab

Har I lyst til at opleve stjernehimlen ved højlys dag? Så bevæg jer ned i vores StarLab, som befinder sig i vores gymnastiksal. Her vil I kunne bevæge jer ind i en helt ny verden og opleve stjernerne helt tæt på.