CYY01866

Uddannelsens opbygning

En STX på Viborg Katedralskole er noget helt særligt. Her får du mulighed for at udfolde dig i lige præcis den retning, du har lyst til

CYY01831

På Viborg Katedralskole bliver du en del af et ambitiøst fagligt miljø, hvor vi tager din læring alvorligt

Her er det okay at ville noget - og vi hjælper dig på vej. Sammen skaber vi den høje kvalitet i dagligdagen, som kendetegner skolen. VK er en stor skole med ca. 1150 elever, og det giver dig nogle fantastiske muligheder. For eksempel kan vi ikke bare udbyde, men også oprette flere forskellige studieretninger, sprog og valgfag.

En STX på Viborg Katedralskole åbner verden og udvider din horisont. Du får viden inden for naturvidenskab, sprog, kultur og samfundsforhold, samtidig med at du får lov til at fordybe dig i fag, du synes er særligt spændende. En STX på Viborg Katedralskole danner dig og uddanner dig – den giver dig et godt fundament for fremtiden.

Grundforløbet

I 1.g starter du med et grundforløb, hvor alle klasser har de samme fag. Grundforløbet varer ca. tre måneder og indeholder et introduktionsforløb, der letter din overgang til gymnasiet. I løbet af grundforløbet vil du møde en række af gymnasiets fag og få mulighed for at afprøve forskellige studieretninger, inden du træffer dit endelige studieretningsvalg. 

Formålet med grundforløbet er bl.a. at forberede skiftet fra folkeskoleelev til gymnasieelev, og du vil stifte bekendtskab med arbejdsmetoder i gymnasiet og en stor del af de fag, der senere vil indgå i studieretninger eller være mulige valgfag. 

Du skal kun vælge dit 2. fremmedsprog og kreative valgfag, inden du starter på skolen.

CYY00482

Studieretninger & uddannelsens opbygning

Efter grundforløbet skal alle vælge en studieretning, som kan være naturfaglig, samfundsfaglig, sproglig eller kunstnerisk. 

Studieretningerne består af mindst ét fag på A-niveau - i nogle tilfælde af flere. Dine studieretningsfag spiller sammen på tværs af undervisningen. Udover dine studieretningsfag har du en række obligatoriske fag, et 2. fremmedsprog og valgfag.

Læs mere om, hvordan du bliver optaget her

Uddannelsens opbygning

Gymnasiet er delt op i et kort grundforløb og et studieretningsforløb. Studieretningsforløbet begynder efter grundforløbet og består af studieretningsfag, obligatoriske fag samt valgfag. Studieretningen vælges som pakke og er en kombination af fag, som giver din uddannelse en særlig profil, og som giver dig mulighed for at fordybe dig.

På Viborg Katedralskole udbyder vi en bred vifte af studieretninger og valgfag, og da vi er en stor skole er der stor sandsynlighed for, at du kan få lige præcis de fag, du ønsker. En STX på Viborg Katedralskole klæder dig godt på til fremtiden

 

 

Se ovenstående model i fuld version ved at åbne PDF'en nedenfor.

Se uddannelsens opbygning