
PreIB brobygning
Hos Viborg Katedralskole er der plads til alle, der har lyst til at opleve, hvordan det er at være gymnasieelev. Vælger du brobygning på Viborg Katedralskole sørger skolens elever og lærere for at give dig et godt indblik i, hvordan livet og hverdagen er som elev på skolen.
Ankomst
Når du ankommer til skolen på din første dag, skal du ikke gå ind på skolen. Du og dine klassekammerater mødes foran søjlerne ved skolegården, hvor vores elever vil stå klar for at tage imod jer. De vil stå med et skilt, hvor jeres hold og skole fremgår. Gå direkte hen til dem, når I ankommer, så sørger de for, at I kommer trygt videre til introduktionsmodulet på den første dag.
Skoledagen
Vi starter kl. 8.00, og vi har 4 lektioner på en skoledag. Spisepausen afholdes kl. 11.55-12.26. I spisepausen kan du enten sidde i dit klasselokale eller i skolens kantine, hvor du også kan købe frokost.
Du vil modtage undervisning sammen med de andre elever i brobygning og besøg PreIB-klasserne i nogle timer. Se skemaet i linket nedenfor.
Onsdag og torsdag slutter vi kl. 13.35 og fredag kl. 13.
Vi forventer, at du deltager aktivt i undervisningen og medbringer skriveredskaber, lommeregner og en bærbar PC eller Mac.
