Vib Kat Aug 2023 7549 (4)

Husregler og pligter

Når man bor på kollegiet, er der en række husregler og pligter, man skal overholde. Det har vi, så vi sikrer at vi alle tager hensyn til hinanden.

Husregler

Det sociale fællesskab på kollegiet kræver hensynsfuldhed, omtanke og civiliseret adfærd af alle. Derfor forventes det, at kollegianerne opfører sig ordentligt:

  • Over for kammerater og personale
  • I forhold til kollegiets bygninger og faciliteter
  • Ved andre aktiviteter i sammenhæng med kollegiet

Civiliseret adfærd betyder også, at alle regler samt personalets anvisninger ubetinget skal følges, og at man skal deltage i de fælles pligter på kollegiet.

Inden du flytter ind på kollegiet, skal du og dine forældre skrive under på, at I har læst og forstået kollegiets regler. I finder reglerne på dansk og engelsk her:

Kollegiet Åbner 2 Kopi (1)

Pligter

I løbet af din tid på kollegiet har du en række pligter:

  • Køkkenvagt – her er det dit ansvar at sørge for at køkkenet på din gang er rent og ryddet.
  • Kantinevagt – her hjælper du personalet i kollegiets køkken med at gøre klar til og rydde op efter aftensmad og brunch i weekenden.
  • Rengøringsvagt – her gør du rent på gangen to gange i den uge, du har vagten.

Spisetider i spisesalen

Morgenmad hverdage 07.00-08.00 – her kan du tage en formiddagssnack med til skole

Frokost hverdage 11.55-12.25

Eftermiddagssnack hverdage 13.45-15.30

Aftensmad hverdage 17.30-18.30

Det er muligt at få stillet aftensmad til side, efter aftale, hvis du f.eks. dyrker sport, er på fritidsarbejde, eller på anden måde er forhindret i at deltage til aftensmåltidet

 

Lørdag og søndag

Brunch 9.30-11.00

Snacks, boller mv. i løbet af dagen

Aftensmad 17.30-18.30