
En af traditionerne på Viborg Katedralskole er galla for de afgående elever.
Les Lancier og rød løber i skolegården
Hvert år i april/maj bliver der afholdt galla på Viborg Katedralskole. Det er traditionen at de afgående elever ankommer i stift puds på den røde løber i skolegården. Ofte ankommer eleverne på elegante, sjove og kreative måder. Efter Les Lancier i skolegården er der festmiddag i skolens hal, som er flot pyntet op af skolens eget gallaudvalg.



