Videregående uddannelse med denne retning
Med matematik på A-niveau samt fysik og kemi sikrer du dine fremtidsmuligheder, da du stort set har alle døre åbne. Science-studieretningen giver dig en solid naturvidenskabelig grunduddannelse, der er det bedste fundament for en videregående naturvidenskabelig, sundhedsvidenskabelig eller teknisk uddannelse. Så drømmer du f.eks. om at blive læge, ingeniør, forsker, datalog, eller er du som de fleste meget i tvivl, så er studieretningen oplagt.
Se her hvad studieretningen eksempelvis kan åbne for:
Science med Fysik A: Adgangskortet
Science med Kemi A: Adgangskortet
Science med Fysik B og Kemi B: Adgangskortet (her skal du opgradere et fag til A-niveau. Enten fysik, kemi, engelsk eller 2. fremmedsprog)
Vær opmærksom på, at du gennem andre valgfag eller opgraderinger af fag kan åbne andre muligheder.
Biotek
Biotek-studieretningen har i høj grad fokus på den praktiske anvendelse af naturvidenskaben. I studieretningen kan f.eks. arbejdes med så forskellige spørgsmål som: Hvordan gensplejser man? Hvad kan genetisk fingeraftryk bruges til? Hvordan kan man behandle diabetes og udvikle fremtidens medicin? Hvordan brygger man øl? Og hvordan kan bioteknologi sikre vores energibehov?
Denne retning er dermed for dig, der synes, det kunne være spændende at arbejde med f.eks. lægemiddeludvikling, immunsystemet, sygdomme og brugen af mikroorganismer i industrien, eller som er nysgerrig på, hvordan videnskaben kan løse fremtidens sundheds- og miljøudfordringer. I undervisningen i faget bioteknologi kombineres teori og laboratoriearbejde, og du får indsigt i, hvordan biologiske og kemiske processer anvendes i forskning og i industrien. Matematik giver dig samtidig en omfattende teoretisk basisviden og udvikler din logiske og abstrakte tænkning gennem modeller og databehandling, mens fysik giver indsigt i bl.a. kernefysik, radioaktivitet, bølger og energi.
Videregående uddannelse med denne retning
Bioteknologi-studieretningen giver dig en stærk naturvidenskabelig baggrund, der åbner for videregående uddannelser inden for bl.a. sundhed, medicin, biologi, ingeniørvidenskab, fødevareproduktion og forskning. Med matematik på A-niveau, fysik og bioteknologi har du stort set alle døre åbne. Se her hvad studieretningen yderligere kan åbne for: Adgangskortet
Vær opmærksom på, at du gennem andre valgfag eller opgraderinger af fag kan åbne andre muligheder.
“
Hvad siger eleverne selv?
“Sammenspillet mellem det sociale og det faglige er noget af det, som er unikt ved VK. Der er fedt at komme ind i en klasse, hvor man på ingen måde er den eneste, som er engageret i science.”
– Josefine, student 2025
Personlig rundvisning
Mærk stemningen indefra
Vil du og din familie gerne besøge os og blive klogere på skolen, hverdagen og omgivelserne, så book en personlig rundvisning.
Følg med i vores hverdag på Instagram
100 år - 100 stemmer
Peter Buhl
Student fra VK i 1997 - Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole.
I dag journalist på Danmarks Radio - DR Livsstil ✏️.
Efter sin studentereksamen fra VK tog Peter på en fire måneder lang rejse til Indien med en kammerat. Iøvrigt inspireret af et foredrag med nu afdøde Troels Kløvedahl, som Peter hørte på VK.
Peter fremhæver især sin tysklærer, Karl Hvam. “Den bedste lærer jeg nogensinde har haft…han fik mig til at være opmærksom og samfundsdebatterende - og så på tysk” 😄.
Står én lærer også skarpt i din erindring?
🎲 Brætspilscafé 🎲
I dag slog Caféudvalget dørene op til brætspilscafé i VK`s kantine ♟️. Der blev hygget med mange forskellige brætspil, og imens spillene var i gang, sørgede vores radioudvalg for god musik 🎶.
Vi håber, I har haft en hyggelig eftermiddag med brætspil.
Vil du vide mere om, hvordan det er at være elev på VK? Så kom til vores orienteringsaften på mandag d. 26. januar fra kl. 19-21. Vi glæder os til at se dig og dine forældre 🤩.
Vil du gerne stå med en studenterhue på hovedet – og de bedste kort på hånden?
I Viborg finder du landets 3. bedste gymnasium – Viborg Katedralskole, når det handler om at løfte dit faglige niveau ud fra, hvad der kan forventes.
Det viser en netop offentliggjort undersøgelse af landets 356 gymnasier. Bag undersøgelsen står Tænketanken CEPOS.
Bliv klogere på Viborg Katedralskole til vores Orienteringsaften på mandag kl. 19.00.
#CEPOS #VK #ditfundament #dinfremtid
📚 ATU 📚
3 af vores unge talenter har nu afsluttet et 2-årigt forløb på ATU (Akademiet for Talentfulde Unge) ⭐️. ATU er et forløb fyldt med forelæsninger, aktiviteter og fællesskab for fagligt motiverede elever ✏️.
De 3 elever som fik overrakt deres diplom i denne omgang er:
Oliver Langeland Heuer, 3y
Maja Bondrup Nørregaard, 3u
Anna Vesterager Find, IB2
Stort tillykke 🤩
Vil du vide mere om de mange muligheder der findes på Viborg Katedralskole? Så kom til vores Orienteringsaften på mandag d. 26. januar fra kl. 19 - 21. Vi glæder os til at se dig og dine forældre 🙂.
100 år - 100 stemmer
Marie Bjerre
Student fra VK i 2005 - Cand.jur fra Københavns Universitet i 2011.
I dag sidder Marie i regeringen som Danmark’s Europaminister 🇪🇺.
Fun fact om Marie:
Gik som flere andre piger i høje stiletter under tiden på VK 👠. For at skåne skolens trægulve, blev det besluttet, at stiletterne skulle være minimum 1x1 cm.
Sammen med sin klasse udregnede Marie derfor i fysiktimen den eksakte belastning af trægulvene.
Trægulvene består stadig den dag i dag ⭐.
📷 Foto forside: Udenrigsministeriet


