CYY00840

Brobygning/introhold

Hos Viborg Katedralskole er der plads til alle, der har lyst til at opleve, hvordan det er at være gymnasieelev. Vælger du brobygning på Viborg Katedralskole sørger skolens elever og lærere for at give dig et godt indblik i, hvordan livet og hverdagen er som elev på skolen.

Kære elev

Dine dage i brobygning byder på rundvisning, introduktion til gymnasiet og ikke mindst undervisning i både kendte og nye fag. Du vil komme til at møde skolens elever både ude til undervisningen og rundt omkring på skolen. Og så vil du blive klogere på din fremtid.

Vi ved, at hverdagen som gymnasieelev ikke kun byder på lektier og undervisning, men også fællesskab og sjove stunder. Derfor introducerer vi dig også til de arrangementer og elevudvalg, du kan blive en del af på Viborg Katedralskole. Nogle af gymnasieeleverne vil selv fortælle dig om hverdagen på skolen og alt hvad det indebærer at være elev på Viborg Katedralskole. 

Vi glæder os til at se dig – og husk én ting: spørg løs, hvis du er nysgerrig eller i tvivl.

Alt det praktiske

Når I ankommer til skolen på jeres første dag, skal I ikke gå ind på skolen. I mødes i skolegården, hvor nogle gymnasielever vil stå klar for at tage imod jer. De vil stå med et skilt, hvor jeres hold og skole fremgår. Gå direkte hen til dem, når I ankommer, så I undgår at blande jer for meget med de andre elever.

Vores forventninger

Vi forventer, at du deltager aktivt i undervisningen og medbringer skriveredskaber, lommeregner og evt. en bærbar PC eller Mac. Der kan være hjemmearbejde og forberedelse til timerne - dog ikke til første dag. Har du tilmeldt dig IB-brobygning foregår al undervisning naturligvis på engelsk.

Skoledagen

Vi starter normalt kl. 8.00, og vi har lektioner af 70 minutters varighed. Spisepausen afholdes kl. 11.55-12.25. I spisepausen kan du enten sidde i dit klasselokale eller i skolens kantine i kælderen, hvor du også kan købe frokost.

Du vil modtage undervisning sammen med de andre elever i brobygning og få en mulighed for at tale med nogle af skolens elever.  

Dagene slutter 13.35.

Vi glæder os til at møde dig!